Gratis billeder til din hjemmeside eller blog

Del det med dine venner |

Gratis billeder til din hjemmeside eller blog

Ikke alle billeder er gratis. Find billeder de rigtige steder, tag billeder selv eller lær at tegne lidt. Hvad skal du passe på når du benytter billeder på din hjemmeside? Find svarene her.

Businessman holding Earth globe – Globalization concept

Gratis billeder til din hjemmeside

Der er overaskende mange der tror billeder er gratis og at man bare kan bruge dem. Faktisk kan man ikke bare tage hvilket som helst billede og gøre med det som man vil. Det er dog ikke alle billeder som er et tabu. Nogle deler gerne deres billeder, andre er villige til at sælge dig deres billeder, og du kan også selv gå ud at tage billeder eller designe dem selv.

Stock photos og andre gratis billeder

Stock photos er kanon gode til hjemmesider. De er meget udbredt, og de er nemt tilgængelige! Det eneste det kræver er at kende nogle gode sider og vide hvornår du må bruge et billede eller ej.

Her er nogle gode sider:

  • Freerange stock – Stort udvalg af gratis billeder i høj kvalitet. Billederne kan bruges kommercielt. Billederne er optimeret til web, og mange er redigeret i Adobe Photoshop for at opnå en høj kvaliltet til brugerne. Siden er reklame drevet, kræver at man opretter en bruger for at kunne downloade billeder og der opfordres til at hvis du bruger et billede at du så linker tilbage til fotografen (det er ikke et krav).
  • Image * After – Lover over 28000 gratis billeder. Billederne er alle i jpg eller jpeg, og er derfor optimale til web brug. De fleste billeder er store nok til at kunne være en skrivebordbagrund, men det er de enkelte brugere der vælger størrelsen på billederne.  Mange af billederne uredigerede og nogen gange ude af focus, men det er gjort med vilje. Allebilleder på siden er gratis. Når en fotograf har uploaded et billede til siden har fotografen frasagt deres rettigheder til billedet. Man kan altså gøre hvad man vil med billederne.
  • FreeMedia Goo – Få billeder, men i meget høj kvalitet. Du kan gøre hvad du vil med billederne.
  • Subtle Paterns – Indeholder ingen stock photos, men har et rimeligt stort bibliotek af mønster bagrunde til hjemmesider. Det er helt gratis og nemt at anvende. Det eneste krav der er at man i kommercielle projekter på en eller anden måde giver kredit til Subtle Paterns.
  • Google image search (Avanceret søgning) – Kæmpe udvalg. Meget nemt at finde det du leder efter. Meget svært at finde noget der ligner det man søger efter der også har de brugerrettigheder man leder efter. Meget ofte passer brugerettighederne ikke overens.
    • For at finde gratis billeder på google, skal du først søge efter billeder på google. Tryk på “søgeværktøjer” -> “brugerrettigheder”. Nu skal du vælge den licens type du skal bruge. Er det kommercielt skal du vælge “må anvendes”, er det ikke, kan du trykke “Må anvendes til ikke-kommercielle formål”. Skal du ændre i billedet, så skal du vælge den på den pågældende licens type du skal bruge, med tilføjelsen “med ændringer”.
    • Der er ingen garanti for at du faktisk må bruge det billede du finder, selv om du har søgt korrekt. Du skal altid besøge siden der udbyder billedet og gøre dig bekendt med deres regler.

Eksempler på gratis stock photos

Freerange stock

Image * After

FreeMediaGoo

Fordele ved selv at anvende stock photos

  • Bredt udvalg der er tilgængeligt
  • Det er går meget hurtigt at finde nye billeder
  • Billederne er ofte gode til hjemmesider, da de ofte er lavet til formålet
  • Din side kan virke mere professionel med en forholdsvis lille indsats
  • Du behøver ingen kreative evner for at kunne anvende stock photos

Se også25 hjemmesider med gratis billeder til din blog, af Jonathan Lindahl

Tag billeder

Mangler du noget helt bestemt? Så prøv selv at tage billeder. Det er garanteret at din side bliver lidt mere unik.

Mange tror det er svært at tage billeder til hjemmesider, men det er faktisk noget af det nemmeste at gøre inden for foto. Hjemmesider er sjældent bredere end 1100 pixels, og rigtig mange bruger meget små skærme. Men samtidig så kan de fleste mobiler levere billeder i langt højere størrelser end det. Desværre så er der ikke en global standard inden for billeddimensioner (Størrelsen af billeder) taget med mobil, så det bedste jeg kan råde dig til er at holde din telefon sidelæns, og selv undersøge hvilken størrelse billederne tages i.

Så alt det kræver er at have sin mobil på sig og tage nogle billeder af og til. Det er nemt og alle kan gøre det.

Eksempler på billede jeg har taget:

2015-04-26 17.26.00

Fordele ved selv at tage billeder

  • Du kan helt selv vælge dit motiv
  • Det er ikke særlig tidskrævende
  • Du kan selv styre resultatet og kvaliteten (i forhold til dit udstyr)
  • Du kan gradvist forbedre dig som du benytter denne metode oftere
  • Du ejer alle rettigheder til billedet*
  • Du har altid ret til at redigere i dine billeder
  • Billederne er gode til at få din side til at se naturlig og unik ud

* Du har ikke ret til at tage benytte billeder af motiver beskyttet af ophavsretten (læs mere her), du må dog gerne tage dem, samt eje dem.

Simpel redigering

Tit så skal du redigere dine billeder en smule, og det kan være besværligt hvis du ikke kender til det.

Jeg anbefaler paint.net til nybegyndere (som ikke skal forveksles med paint programmet som er indbygget i windows), som kender lidt til billederedigerings værktøjer. Det har et simpelt interface, som byder på rigtig mange redigerings-muligheder.

Arbejder du helst online, anbefaler jeg pixlr.com, de mest anvendte funktioner til at redigere billeder, og så på nettet. Det mider ret meget om paint.net. Jeg anbefaler man kender lidt til billederedigerings værktøjer inden man går i gang.

Kender du ikke til aldrig arbejdet med billederedigerings værktøjer, anbefaler fotor.com, som lover at fjerne røde øjne på billeder, men er en fantastisk introduktion til redigering af billeer. Siden kan også downloades som app til Android og IOS. Siden er rigtig god til at guide dig igennem alle dens funktioner, og den gør advanceret redigering til en lej.

Tegn billeder

Det lyder besværligt, og det er det. Det er ikke barnemad at designe billeder. Men er du virkelig ude efter et totalt unikt look til din side, så kunne du bevæge dig ud i det.

Kender du næsten intet til det, så kan jeg trøste dig med at det ikke kræver mere end en computer og tålmodighed.

Du skal  gang med at tegne, og det skal ske i et tegneprogram

  1. Find et program du kan lide, paint, paint.netpixlr.comsumopaint.com eller MyPaint er gode sider at starte med.
  2. Bestem dimensioner. Det vigtigste ved at designe web billeder er at vide bredden af sin egen side. Så meget har du at arbejde med i bredden. Højden er oftest variabel. Med andre ord kan du tilpasse højden efter behov.
  3. Tegn. Jeg vil anbefale at holde det simpelt. Men det bedste du kan gøre er bare at prøve dig frem.

Eksempler på billeder jeg har tegnet:

Jeg er ikke specielt god til at tegne, men det er sjovt, og det kan give sider et helt unikt look.

Paint

MyPaint

Jeg har desuden tegnet alle billeder til en hel side. Prøv at se hvor godt det kan harmonere på smokingpenguin.dk/eventyr.php. Der er brugt en mest paint.net, men også paint og Adobe photoshop.

Fordele ved selv at tegne billeder

  • Du kan helt selv vælge dit motiv, og alt indholdet i billedet
  • Du kan selv styre resultatet og kvaliteten (i forhold til dine egne evner)
  • Du kan gradvist forbedre dig som du benytter denne metode oftere
  • Du ejer alle rettigheder til billedet*
  • Du har altid ret til at redigere i dine billeder
  • Billederne er gode til at få din side til at se meget unikke ud

* Du har ikke ret til at tegne billeder af motiver beskyttet af ophavsretten (læs mere her), du må dog gerne tegne dem. Du skal også være opmærksom på at det ikke er lovligt at benytte andres billeder i dine tegninger, uden at de har givet dig lov.

Ting du bør være opmærksom på når du bruger billeder på din hjemmeside eller blog

  • Ophavsret (copyright på engelsk) har dem som ejer billedet, og ved billeder er det fotografen. Med andre ord, så eger en fotograf sit billede når han har taget det, om kan råde om det som han lyster.
    • Du skal være opmærksom når du har fundet et billede, at ejeren også giver dig tilladelse til at bruge det til dit forehavende.
    • Indhold på billeder kan også være dækket af ophavsretten, fe.ks. skulpturer.
    • Ligegyldigt hvor meget af et billede du vil bruge, er det beskyttet af ophavsret. Det vil sige at hvis f.eks. bare vil have en lille detalje fra et billede overført til et andet, så skal du have fået lov af bege ejere af billederne for at kunne gøre dette.
    • Når du tegner noget, så vær opmærksom på at du ikke lave plagiater af noget der er dækket af ophavsretten. En plagiat er når du direkte har tegnet efter et motiv der er dækket af ophavsretten.
  • Varemærker (trademark på engelsk) må uden tilladelse af ejerne ikke anvendes. Varemærker kan ifølge varemærkelovens § 2 “… bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk”
    • Logoer og figurer er typisk varemærker. Det er dit ansvar at finde ud af om du har tilladelse til at bruge varemærker i dit billede.
    • Når du tegner skal du være opmærksom på at du stadig ikke må bruge varemærker, også selv om du laver din egen variation.

Slutord

Du kan finde gratis billeder på nettet, men kun på de rigtige sider. Selv når du har fundet et billede du har fået lov til at bruge, så er det stadig dit ansvar at du ikke bruger det hvis det bryder ophavsretten eller indeholder varemærker du ikke har ret til at benytte. At tage billeder kan måske tage mere tid, men det gør din side lidt mere unik, og på længere sigt er det nemmere at holde en rød tråd i dine billeder på dit site. Tegne billeder kan være meget svært, men gør din side meget unik. Men husk, uanset hvordan du anvender billeder må du ikke benytte billeder og materiale du ikke har lov til at bruge.

Jeg håber jeg har givet dig noget inspiration til hvordan du kan finde gratis billeder til din hjemmeside.