Opdatering 20-01-2016 – status, tiltag og nyt

Del det med dine venner |

Opdatering 20-01-2016 – status, tiltag og nyt

Hej til alle jer, fra lille mig (“Lille” kan variere i opfattelse).

Som noget nyt vil der blive lavet opdateringer på siden. Af og til vil der komme opdateringer om status af hvad jeg har lavet, hvad jeg laver og hvad jeg har tænkt mig at lave, i henhold til indholdet i bloggen, samt ting der kan påvirke den.

Dagsorden

  1. Hvorfor jeg har været væk
  2. Nye tiltag på siden
    1. Bots, alt for mange bots
    2. Social interaktion
    3. Nye typer indlæg
  3. På længere sigt…

Hvorfor jeg har været vækHunden Basta giver et kært blik under et bord.

Jeg har ikke skrevet i noget tid, hvilket nok er noget af det mest normale en WordPress bruger skriver, samt tidligere at have lovet løbende at lave nye indlæg. Så jeg er nu med på moden :p

Jeg har ikke lavet opdateringer siden november, hvilket delvist skyldes at jeg var på ferie, og troede at siden selv ville indsætte mine julenyheder. Jeg har tastet forkert. indlægene blev ikke postet da det var jul, og BAM… Nu er de ikke brugbare før næste år. Surt show. Men Her i januar fortsætter jeg med nye indlæg.

Nye tiltag på siden

Der er sket en hel del nyt på siden. Først og fremmest har jeg fundet ud at at jeg har mange bots på siden, så har jeg øget social interaktion og til sidst vil jeg bare fortælle at siden får nye typer indlæg.

Bots, alt for mange bots

Siden er fyldt med bots. Siden november har jeg prøvet at føre statistik med siden besøgene. Jeg bruger blandt andet Google Analytics og WP Statitics (WordPress plugin). Igennem disse kan jeg se hvem der besøger siden. Her har jeg set at antallet af danskere der besøger siden, er i undertal, hvilket er mærkeligt, taget i betragtning af at det er en udelukkende dansk blog. Jeg er ret sikker på at det er bots der besøger siden, som prøver at se om de kan tilgå sidens funktioner og eventuelt spamme mig, eller jer læsere. Det har jeg arbejdet på at forhindre, så det bliver nok ikke et problem i fremtiden. I en kort periode modtog jeg lidt spam igennem min kontaktfunktion på siden, men det hul er nu lukket.

Kort sagt, så sker der intet ved det, andet end siden nu er blevet optimeret til at være robotsikker B-)

Men tallene fra min analyse har vist at siden har et meget højt antal engelske besøgende. Jeg overvejer på længere sigt om jeg burde lave engelske opdateringer, eller om jeg måske bør lave en nem oversætningfunktion. Uanset, så påvirker det næppe danske læsere.

Social interaktion

Som mange nok har set har man i noget tid kunne dele indlæg på facebook, twitter og linkedin. Jeg har en forholdvis god respons rate på indlæg per læser. Så det er vellykket. Der har været flere design fejl på knapperne og deres menu, hvilket er beklageligt. Jeg arbejder stadig på at optimere dem.

Det nyeste er tiltag er facebook kommentarer. Modsat de fleste WordPress sider ønsker jeg ikke at brugere skal have en profil hos mig. Jeg foretrækker oplevelser der er enkelte, og uden at man skal bøvle for meget rundt. Så her på siden kan man kommentere med facebook. Jeg beklager at facebook profiler er obligatoriske, men på den måde kan jeg undgå for meget administration til spam og falske profiler.

Nye typer indlæg

Siden udvikler sig hele tiden. Jeg har tænkt mig at lave nye typer indlæg. Heriblandt tænker jeg det kunne være sjovt at fortsætte med opdateringer. Jeg har også tænk mig at fremvise sider jeg arbejder med, som værktøj eller som i at det er mig der laver den, eller sider jeg bare godt kan lide. Jeg har tidligere også lovet at skrive om min uddannelse. Jeg har snart overstået mit fjerde fag, og ikke skrevet om et eneste. Så se frem til at høre om dem, samt hvordan det går på skolen.

På længere sigt…

… ønsker jeg at få siden designet færdig. Siden ser da allerede skide godt ud ikke? Ganske vidst, men jeg vil gerne have designet siden selv. Lige nu benytter jeg et WordPress tema, men som webudvikler (wedeveloper) tænker jeg det ville være passende at have mit eget WordPress tema.

… kunne jeg godt tænke mig at få flere funktioner på siden. Måske opdatere smokingpenguin.dk og lave noget krydsindhold, så begge mine sider benyttes. Jeg tror det ville være optimalt kun at have bloggen her, og alt andet på smoking penguin. Men jeg har ikke helt tænkt det igennem endnu. Smoking penguin trænger først til en grundig opdatering, inden noget laves.

… vil siden få en tydelig rød tråd. Alle skal kunne se hvad siden handler om, og hvem jeg er. Dette er ikke opnået tilstrækkeligt.

… vil siden have en form for subscription funktion, så man kan se når jeg udgiver nyt indhold. Lige nu er der en RSS funktion, men jeg er ikke sikker på at alle ved hvordan det virker, eller hvad det er.