Solop- og nedgang for Danske byer – Ny side af Max

Se tider for solop- og nedgange for danske byer på min nye hjemmeside på smokingpenguin.dk/sider/solopognedgange. På hjemmesiden er det muligt at vælge blandt alle danske byer med postnummer, dato og solens højdepunkt i grader (zenit), hvorefter at siden kan vise pågældende tider for solop- og nedgang for danske byer.

Solop- og nedgang for København i uge 23, eksempelvisning fra http://smokingpenguin.dk/sider/solopognedgange
Solop- og nedgang for København i uge 23, eksempelvisning fra http://smokingpenguin.dk/sider/solopognedgange

Features for solop- og nedgang for danske byer

Solop- og nedgang for Danske byer, har et slæng af seje features:

  • Visning af solop- og nedgang for en dansk by på dagens dato ved indlæsning.
  • Visning af solop- og nedgang for en dansk by , i tabel format for hele ugen som er indlæst.
  • Visning af timer solen er oppe og nede i den tilpassede tekst og i tabellen.
  • Mulighed for at vælge by:
    • Vælg by via bynavn i en dropdown menu.
    • Vælg by via postnummer i en dropdown menu.
  • Mulighed for at vælge dato.
  • Mulighed for at ændre indstillinger for solens højdepunkt (zenit).
  • Fremhævning af dages dato i tabel.
  • Tilpasset tekst afhængigt om datoen er før, efter eller er nuværende dato.
  • Knap til at genopsætte siden.
  • Responsivt design – siden virker til (moderne) desktop, tablet og mobiler.
  • Mulighed for at tilvælge muligheden for at platformen finder nærmeste by (lige nu kan siden kun anvende IP-adresse til formålet) – se sektionen “Info, FAQ & Persondataindstillinger”.
  • Bootstrap og Toptal Subtle Patterns anvendt i designet:
    • “Standard bootstrap v4.3.1 tema” og “Sticky footer with fixed navbar” er anvendt som tema for hjemmesiden.
    • Bootstrap-select er implementeret til håndtere formen på siden.
    • Baggrunden på siden er fra Toptal Subtle Patterns .
  • Mulighed for at tilpasse indstillinger for persondata.
  • Info sektion med data tilpasset den indlæste funktion:
    • Se hvorfor den indlæste by er valgt.
    • Se hvilken tidszone er valgt.

Historie

Solop- og nedgang for Danske byer, er lavet som et projekt til at fremvise mine evner til at programmere. Sidens første version blev oprettet som følge af en anmodning om at lave en hjemmeside der kunne vise solop- og nedgang for Kolding og København, der som minimum kunne vise tidspunkterne for dagens dato, og ugen ud. Allerede i min første version har jeg gået ud over opgaven grænser, for at lave en side som jeg kunne anvende til flere formål. Version 1.0 blev udgivet i uge 16 2019. I uge 23, skrivende stund, befinder platformen sig i version 1.3.

Om end Solop- og nedgang for Danske byer startede ud som en opgave der blev løst som følge af en anmodning, så har siden fundet et større formål, samt mindst en brugergruppe. Sider med formålet om at aflæse tider for solop- og nedgang er ofte brugt af jægere, som følge af § 3. i Bekendtgørelse om jagttid. Jægere har pligt til at jage mellem solop- og solnedgang, og har derfor brug for kilder der kan fortælle dem hvornår dette er. Sider som smokingpenguin.dk/sider/solopognedgange er derfor essentielle for at finde tidspunkter, hvori det er lovligt at holde jagt.

“§ 3. Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang.

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v., udgivet af Danmarks Jægerforbund via https://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docId=bek20181074-full

Med en brugergruppe og et udvidet formål, har jeg således valgt at udvikle videre på siden. Mit mål med siden er at gøre den til en af de bedste platforme til at aflæse informationer om tider for solopgange og solnedgange, for at understøtte jægere, men ikke nødvendigvis kun jægere. Siden skal kunne benyttes af alle, uanset deres formål. F.eks. landmænd kunne potentielt også bruge siden for at kunne optimere deres høst. Således bør siden ikke have en tilkoblet brugergruppe på siden.

Processen imod fremtidige versioner

Efter dialog med en jæger, og egen research, fandt jeg ud af at andre lignende platforme ofte mangler simple indstillinger, ikke er optimeret til mobil visning og ofte ser roede og uoverskuelige ud. Med dette har jeg sat mig for mål, at øge funktionaliteten og brugervenligheden på siden.

I version 2.0 vil siden kunne vise tider for hvor længe solen er oppe og nede. Hjemmesiden skal kunne vises på mobile enheder, således at den er brugervenlig og let tilgængelig. Siden skal kunne estimere brugerens position, hvis en bruger giver tilladelse til at siden anvender beligenhedsdata, som f.eks. ip-info og GPS koordinater, der kan bruges til at vælge den nærmeste relevante by. Der skal ikke udvælges tilfældige byer, og i stedet skal der vises en startside og evt. fejlbeskeder hvis indlæsningen ikke var mulig. Hvis den valgte dag er dags dato, så skal der vises hvor mange soltimer der er tilbage, hvis der er nogen soltimer tilbage, og hvis ikke, så skal der vises hvor lang tid der er til næste gang der er soltimer, såfremt at samme eller næste dag har soltimer.

Nogle af de funktioner der skal implementeres i version 2.0, er allerede begyndt at blive implementeret i version 1.

Til fremtidige versioner, efter version 2.0 kunne det være praktisk at kunne se vejrdata og information om månen, specifikt information om måneskin. Det kunne også være praktisk at beregne zenit præcist i første indlæsning. Muligheden for manuelt at vælge sommer- og vintertid kunne også implementeres. Visning af by på kort, og valg af by via kort, er blandt overvejelserne for hvad der ydereligere kan implementeres.